Trapper så gode som nye igen

Afslibning af trappe

Hvis du bor i en bolig med en eller flere trapper, så er det formodentlig nogle af de steder, der er mest slidte. Man bevæger sig naturligt nok meget op og ned ad trapper, og da trædeområdet på et trappetrin er langt mindre end på et gulv, så er der langt mere slidtage på trinene.

Derfor er en afslibning af din trappe også en ualmindeligt god investering. For en nysleben trappe er med til at skabe et smukt helhedsindtryk i din bolig.

Du kan vælge at få din trappe afslebet i forbindelse med at dine gulve også bliver slebet. Og hvis det kun er din trappe, der trænger til en opgradering, så er det bestemt også muligt.

Få et flot og holdbart resultat. Hos TM Gulv og Byg i Århus har vi mange års erfaring med afslibning af trapper for kunder i Århus og omegn. Derfor kan du også vide dig helt sikker på, at din trappe er i gode hænder her hos os. 

Vi rådgiver dig i, hvad din trappe behøver og hvilken efterbehandling, du bør vælge. Samtidig lytter vi selvfølgelig til dine ønsker, så du får lige præcis det resultat, som du ønsker dig.


Sådan foregår afslibning af trapper

Når en trappe skal slibes, starter vi med en grovslibning. Her fjernes skader, ridser og ujævnheder. Samtidig fjernes også alle rester fra tidligere behandlinger af træet. Efter den første grovslibning foretager vi en finslibning. Finslibningen er med til at gøre træet jævnt og glat, og det er også det, der gør, at trappen bliver modtagelig overfor den efterbehandling, som efterfølgende skal påføres.

En trappe er lidt mere besværlig at slibe, og det kan ikke gøres helt støvfrit. Det kan det ikke, da maskinen kører ud over trinene under slibningen, så vakuumsuget ikke kan tage alt støvet. Derfor sviner det mere, og det kræver lidt mere forberedelse, hvor der dækkes af. Efter afslibningen af trappen, vil din trappe være så god som ny, og selv den mest slidte trappe vil kunne få helt nyt liv.

Få et holdbart resultat med en efterbehandling

Efter gulvafslibningen vil du have en flot trappe, men for at opretholde resultatet, er det nødvendigt, at trappen får en form for efterbehandling. Dette er samtidig også helt essentielt for det endelige udtryk. Der findes flere forskellige efterbehandlinger. Både almindelig lak, lud, sæbe og mange flere muligheder. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke muligheder du har. 

Alle disse valgmuligheder gør, at du kan få din trappe til at se ud præcis, som du ønsker den. Er du i tvivl om hvilken efterbehandling, der er den rigtige for dig, står vi hos TM Gulv og Byg altid klar med rådgivning, så du får det bedste resultat. Vi hjælper private, der ejer hus eller lejlighed i både Århus og omegn, så tøv endelig ikke med at kontakte os.

Før og Efter billeder
Før Efter
Før Efter

Få et uforpligtende tilbud

Kontakt os på tlf.: 28 91 12 12 eller mail: info@tmgulvogbyg.dk.
Så står vi klar til rådgivning eller med et uforpligtende tilbud.

Scroll to Top

Bliv Ringet Op

Udfyld felterne og bliv ringet op til en uforpligtende snak omkring dine behov.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.